Vores samfund er bygget på kernefamiliens grundsten. Økonomi,banklån, huskøb, indkøb i supermarked etc, alt sammen er det bygget på kernefamiliens grundsten. Men  den gamle model står i vejen for den moderne jagt på selvet, står i vejen for den såkaldte selvrealisering, den store egoisme, som implicerer alt muligt andet end hvad kernefamilie modellen kan tilbyde. Man vil være sig selv, have sex med andre end den man har stiftet kernefamilien med, man vil leve sin krops drifter ud, man vil leve sin såkaldte frihed ud. Kernefamilien er nedarvede lænker som binder den frihedsjagtende moderne borger på hænder og fødder. Det minder om Danmark, Danmark er et anakronistisk land. Danmark er et demokrati, et af de mest forbilledlige demokratier i verden, det vil danskerne i det mindste gerne sige om sig selv, men Danmark har også en statskirke, og det er jo ikke demokratisk, Danmark er også et monarki, men det er jo heller ikke demokratisk, det er faktisk totalt forældet, det Kongehus, det bygger på en død ide, som flertallet af danskere stadig hylder, Kongehuset er skønt, det er så sympatisk, det brander Danmark. Der var en kvinde, som havde været på plads foran balkonen, da kronprinsen og kronprinsessen trådte ud med den nyfødte, kvinden sagde rørt til tårer: det var det største øjeblik i mit liv. Selv havde hun født tre børn. Gud bevare Danmark.