Brev skrevet efter terrorangreb 14/2

Kære Thomas

Tak for din tekst på Promenaden den 19. februar. Jeg er i øjeblikket på rejse og var det også da terrorangrebene fandt sted. Jeg har med andre ord ikke rigtig føling med diskussionerne derhjemme, eller ihvertfald ikke samme føling som jeg ville have hvis jeg var der. Jeg undgår med vilje Facebook. Jeg har set nyhedsudsendelser (Deadline fx, men må jo spole forbi politikerne der skændes, det er ikke til at holde ud fx at skulle overvære Zenia Stampe og Marie Krarup tale) og læst lidt avis, jeg så live-billeder på Al-Jazeera. Jeg tænkte: nu har vi brug for humanister; akademikere, kunstnere, analytikere af den slags – hvornår har man sidst hørt en politiker udfolde en gennemtænkt, sammenhængende, længere analyse af noget som helst? Jeg har som sagt ikke været hjemme de sidste par uger, så det kan jo være sket i mit fravær? Men hvem skal man så læse? Jeg har læst en udmærket tekst af Rune Lykkeberg i Politiken. Forfatterne har så også været i radioen kan jeg forstå på dit indlæg. Måske kan du – og andre der læser med her – hjælpe mig. Gerne med links. Hvad skal man læse? Hvad er vigtigt? Hvem tænker noget om det hele?

Læs resten

Tekst læst op 18/2 i P1 skrevet på opfordring efter terrorangreb 14/2

I går (18-2-15) i forbindelse med weekendens angreb, deltog jeg i Skønlitteratur på P1 sammen med Peter Clement, Adda Djørup, Lotte Garbers og Dorthe Nors. Nanna Mogensen skrev følgende til os: ” Det skal som sagt handle om begivenhederne de sidste dage. Hvordan ser det ud fra kunstnernes synspunkt? Hvad tænker I? Hvordan vil det påvirke jer? Hvordan ser Danmark ud nu? Er det noget, I vil skrive om? Osv. ”Vi bidrog hver især med nyskrevne tekster, min tekst formede sig som en slags brev, skrevet i sidste øjeblik. Så det nåede lige netop frem. Nu deler jeg her.

Læs resten

Er kærligheden et eventyr eller en dødsdans?

Her kommer en anmeldelse af Monia Sanders Forsøg på at nå dig gennem regnen #3, der er udgivet på Ett av Sveriges Största Förlag sidste år. Et forlag, jeg vil anbefale at man tjekker ud, hvis man ikke allerede har gjort det.

Selve værket kan man læse her

Og her er der endnu en anmeldelse

Af Anne Lundager Kristensen

Når jeg scroller ned over de i alt 10 sider, Monia Sanders nye digtsamling Forsøg på at nå dig gennem regnen #3 består af, ser jeg en visuel regn, der tager til – en regn af ord, hvor de vante forestillinger om, hvad det egentlig vil sige at læse og danne mening bliver fuldstændigt pillet fra hinanden i bogstaveligste forstand. Fragmenteret. Dette vækker en stædig nysgerrighed i mig, som opstår af disse små dryp af ord, spredt over siden i mere eller mindre ordnede pytter. Men desto flere gange jeg forsøger at nå igennem denne ordregn, bliver det klarere og klarere, at det aldrig kan blive andet end blot et ’forsøg’ på at danne en sammenhæng.  Læs resten

Æstetiske kvalitetsparametre i danske dagbladsanmeldelser

Nåmen, i går udkom Daniel Dalgaards anden bog så, digtsamlingen Spejlkamel. Så I Tue Andersen Nexøs anmeldelse i Information? Han ender anmeldelsen med at skrive:

Endelig er det nærmest desorienterende for i al fald denne læser, at Spejlkamel er så vildt forskellig fra Dalgaards debut. Digtene i Vi er ikke konger var forfærdeligt påvirkede af Lars Skinnebach, de nye digte og deres skramlede bekendelser minder mere om Asta Olivia Nordenhof.

 

Der er altså langt fra a til b her. Men, altså, Spejlkamel er en fin bog. Der er fine digte undervejs.

Og jeg tænkte bare: Er det ikke lidt underligt skrevet? Jeg mener – hvad har det med noget at gøre om en forfatters bog ligner eller ikke ligner hans/hendes forrige – ihvertfald burde det, tænker jeg, være ligegyldigt som kvalitetsparameter betragtet, eller hvad? Nå. Jeg glæder mig ihvertfald til selv at læse bogen, Nexøs mange citater fra bogen gjorde mig meget nysgerrig.

Når Skaberen er Ordet og Døden en forkælet tøs

Så er der igen en anmeldelse af Anne Lundager Kristensen. Denne gang af                   Madame Nielsens Den endeløse sommer:

Madame Nielsen hev mig ind i en fortælling og lod mig blive der: Den endeløse sommer er en historie i en aldrig afsluttet parentes. Jeg brugte den endeløse sommer på at lede efter denne afsluttende parentes, indtil det gik op for mig, at jeg aldrig ville støde på den, og desto mere klar jeg blev over dette, desto større blev mit begær for afslutningen, for målet og svaret – ja, lad os kalde det en litterær, narrativ dødsdrift. Og nok indtraf døden i fortællingen ved dens slutning. Men parentesen kom aldrig. Læs resten