Klynger

Klynger – forside

I oktober sidste år udgav Forlaget Spor (hvis det findes? jeg kan ikke finde det på nettet…) antologien Spor i anledning af Løve’s Litterære Dage, som de fandt sted i Aarhus. Bogen er udkommet i 200 nummererede eksemplarer, den er redigeret af Allan Lillelund med grafik af Gitte Lægaard, og det er en samling med bidrag fra en række ret stærke forfattere, se selv indholdsfortegnelsen længere nede.

Særligt oppe at køre var jeg over Jens Blendstrups tekst Om Øst-Asiatisk Kompagni og Øverste Kirurgiske og Hanne Ørstaviks Bunn og bønn. Den første handler hvordan Blendstrup angiveligt blev shanghajet dengang i slut-halvfemserne af det stolte skib Øverste Kirurgiske. Det er en virkelig fin tekst, ikke mindst med ret fine portrætter af mennesker og steder fra ØK’s start. Og også med et Portræt af kunstneren som ung pædagogmedjhjælper: Læs resten

En dramatikers dagbok #2

Da Lars Norén udgav sin første dagbog, blev den anmeldt af Karsten Sand Iversen i Litlive, og da han udgav sin anden skrev samme Iversen om den i StandartFørste anmeldelse blev genoptrykt på Promenanden her, og nedenfor følger den anden.

MGS 

”Sproget er den pris man må betale for at blive menneske”

 Da Lars Norén i foråret 2008 udgav ”En dramatikers dagbok”, som strækker sig fra august 2000 til juli 2005, mødte Dagens Nyheters kritikere det 1700 sider lange og stofrige værk med åbenlys modvilje: ”en spand lort over Kultursverige”, ”blogprosa, korte sms-sætninger”. DN følte sig, med rette, ramt af Noréns ufiltrerede angreb på mediers amoralske forvaltning af deres magt, på hykleri, karrierehensyn og ukritisk slaphed, og forargedes over uforblommede angreb på kulturpersonligheder. I modangrebet mistede man med ayatollahsk ømskindethed sansen for proportioner, for kun en beskeden del af værket udgøres af personangreb eller ”blogprosa”. Andre kritikere formåede at redegøre for fylde og helhed og se dagbogen som et hovedværk i logisk, komplementerende forlængelse af Noréns øvrige værk. Efter fængselsstykket Sju tre i 1999 og to medvirkende nazisters efterfølgende mord på politibetjente blev Norén hadeobjekt for især den mindre delikate del af pressen. Dagbogen er måske derfor blevet desto nemmere at elske at hade.

Læs resten

Tilbage til unaturen

Så jeg har læst den nye digtbog af Rasmus Nikolajsen, Tilbage til unaturen hedder den og den udkommer den 29. januar. Selvfølgelig er den ret god; det synes jeg hans seneste mange bøger har været. Denne gang er det skilsmissedigte skrevet i naturen og blandt andet et lykkeligt gensyn med Plet-Bernhard, jegets mors hund, der nu er blevet 13 år gammel. Altså. I bogens tid må det være. Da digtet blev skrevet. For i virkeligheden må hunden – der var en hundehvalp i Nikolajsens anden bog, SølvKANIN fra 2001 – være ældre. Der er et billede af hvalpen & Nikolajsen på bagsiden af kanin-bogen. Der er i øvrigt nogle fine tale-til-dyr-digte (hunde) i den bog (“Hva, hvad laver du, Plet-Bernhard/laver du ingenting, hva/laver du ingenting”), der Læs resten

Athen

Vi fik et ganske lille værelse, det var på hotellet i Athen, egentlig skulle vi have været hjemme allerede, men noget gik galt. De havde overbooket flyet. Vi mellemlandede og skulle videre til København, da de tilbød os et hotelværelse hvis vi ville blive, du vidste ikke rigtig, hvis vi ville blive, og også nogle penge, og give afkald på vores pladser i flyet og jo, du gav dig, lyste op, vi sagde ja det kan vi godt, bruge lidt ekstra ferie, og fik en taxa ind til byen. Ingen af os havde været i Athen tidligere, det var formiddag. Vi skyndte os ud for at Læs resten

  • åh, der er post fra Selvplyndrervej!
  • lidt aske på en ske:
  • hvor jeg er rådvild, fåmælt, mens der gnaves af sproget, tiden skal skubbes, med ingen hånd, giv en
  • fisk med brandvarme indvolde
  • græskælder
  • tinkop

 

 

 

Hold op for en nådesløs, lille fortælling!

Her kommer en anmeldelse mere fra efterårets Anmelderi-kursus på IKK, KUA. Det er Mathias Brander Skovsted, der anmelder Unica Zürns Mørkt forår fra 1969, som er udkommet på det nystartede forlag Sidste Århundrede. Jeg har selv læst den og er så meget med på anmedeldelsens udråbstegn! Og så har jeg også lyst til at tilføje, at Olga Ravn har skrevet et helt skønt efterord. Det hedder ‘Livet er ubærligt uden ulykke. Ti dage med Unica Zürn’:

UZ

Af Mathias Brander Skovsted

”Sikke en fin lille fortælling” tænkte jeg instinktivt, da jeg første gang tog den nyligt udgivne danske oversættelse af Unica Zürns Mørkt forår i hånden. Jeg havde ikke læst en linje – endsige åbnet bogen – men var solgt fra første møde med det uskyldigt lyserøde omslag, der på forsiden smukt og naivt indrammer en mørk skovs dystre motiv. ”Unica Zürn,” stod der: ”MØRKT FORÅR.” Hvor var det fint. Her måtte være tale om en delikat og følsom fortælling fra en sart mund. Linsen var indstillet. Jeg var klar! Læs resten

Når mennesket ser på naturen

I dette semester underviser jeg igen i Anmelderi på Litteraturvidenskab på IKK, KUA. Emilie Bessing, der følger kurset, har skrevet en anmeldelse af det nye tidsskrift ‘Ny Jord’, der udkommer på Forlaget Virkelig og er redigeret af

Jeppe Carstensen
Peter Meedom
Sofie Isager Ahl
Ester Fritsch
Christoffer Basse Eriksen
Andreas Vermehren Holm

 

Anmeldelsen kommer her:

Før jeg læste ‘Ny Jord – tidsskrift for naturkritik’, som netop er udkommet på Forlaget Virkelig, havde jeg aldrig set et tidsskrift som til forveksling lignede en tung roman, med lerbrunt hardcover og medfølgende bogmærke, der synes at sige: Du må godt læse mig langsomt, i mindre bidder. ‘Ny Jord’ kunne sagtens have været holdt kortere og strammere, end det er. Godt det ikke er blevet det, for det er netop i denne lange, rolige, ophobende form, at ‘Ny Jord’ finder sit ståsted og perspektiv. Læs resten

Èdouard Levé, “Selvportræt”.

Èdouard Levé, ”Selvportræt” er en bog skrevet af et særligt menneske (fransk billedkunstner og forfatter, 1965-2007) fra og om sin særverden, ærlig og præcis (for ellers ville det aldrig have været muligt), den kunne være blæst op til 1000 sider, men er kun på 100, og heldigvis for det. Den er diskret og derfor magtfuld, det er en bog for alle og for ingen, derfor overvældende. Det er en bog jeg kunne have skrevet, tænker man uvilkårligt. Men det er jo absurd, for den er udgivet i 2005, oversat til dansk af Morten Chemnitz og netop udsendt i Basilisk Babelserie. Desuden er dette ”man” så bedragerisk. Dagbladsanmeldere benytter sig uafladeligt af dette ”man ”. Tro aldrig på en anmelder som skriver ”man” om sig selv. Tro aldrig på nogen som siger ”man” om sig selv. De manipulerer, muligvis ubevidst, en omverden til at tro, at deres lille subjektivitet er udtryk for en højere, en almen sandhed.

Excellencens sejlbåd

Var J. P. Jacobsen sin tids Yahya Hassan? Var Georg Brandes en forløber for Mette Høeg? Hvorfor taler Jacobsen særligt til den unge læser? Og hvorfor siger man egentlig ”IP” Jacobsen, når manden hed Jens Peter?

Find svarene i dette interview med Kristian Himmelstrup, der sidste år udgav en biografi om J. P. Jacobsen, En sejlbåd for vindstille. Maja Lucas stiller spørgsmålene. 
Læs resten