Tale til Klaus Høeck, modtager af FP Jacs mindelegat 2014

Tale til Klaus Høeck

Klaus Høeck er en mærkelig mand, Klaus Høeck er en gigantisk digter, alle gigantiske digtere er mærkelige, for det mærkelige er deres særpræg, særpræget er det som skiller dem ud, og som gør dem synlige og genkendelige, hvis man kan finde ud af at se den vej hvor Klaus Høecks gigantiske digtværker står og svajer, ser man hvor synlige de er, fordi de står der og svajer langs digtningens store hovedvej eller er det sådan at hovedvejen skærer igennem Klaus Høecks digtbygninger eller er de måske selve hovedvejen? Læs resten

How subjectivity found a new subject

by Robert Fitterman

Robert Fitterman reading in Copenhagen 2014So for this talk I’m going to assume reframing practices in poetry—conceptual writing or what I’ve called radical appropriation—as a starting point. Even though there has been a lot of resistance to this notion that reframing found texts brings new meaning, there has also been a lot of traction from poets, readers and scholars. By extension, there are more opportunities to build on further complexities relating to this reframing project. What has interested me for some time is examining the relationship between the self (or subjectivity) and these new writing strategies. I’ll be looking at some samples from poets Monica de la Torre and Diana Hamilton to exemplify how these radical appropriation techniques perform a new relationship to subjectivity and language-based technologies.

Læs resten

Insomnia glitterstorm hysteri

Jeg har haft den fornøjelse at oversætte Tua Forsströms seneste bog, En kväll i oktober rodde jag ut på sjön. Bogen kom på svensk i 2012 og udkommer på dansk i løbet af vinteren 2014 eller foråret 2015 på forlaget Arena. Nedenfor er et par digte fra den, efter min mening, fremragende bog.

 

Roede ud på søen i det grå, det blæste
hårdt og mørket faldt på i langsomme
bølger, hvad er der at sige om tidens fremdrift?
Huset oppe i skoven drev med lysende vinduer, ligesom
introvert, som om jeg ikke længere havde tiltræde
Vi vil så gerne sige noget virkeligt og
efterligner så en bevægelse. En tone
Jeg roede ud for at drukne de fisk, du ved,
som jeg af begærlighed havde tigget mig til på torvet.
Vi tror at vi bliver roligere, men det er kaos som tiltager.
Vær ikke bange. Vær ikke unødigt bange.
Vi må underskrive et særligt dokument, vi
må under den ulæselige tekst skrive vores navne.
Lader intet tilbage at ønske.
Lader alting tilbage at ønske.
Ligge på den åbne mark under tynd og
blæsende teltdug til en ulv tager os
kærligt i favnen og holder os frem
i natteluften, små sovende dukker
Vi har lært os at stryge ethvert unødigt ord,
men det er ikke enkelt altid at vide hvad
som er nødvendigt og septemberdagen
står stille og lysende mod vinduet, øjnene
løber let i vand

* Læs resten

Playing Divya Victor’s Race Card

by Vanessa PlaceVanessa Place at Reverse in Copenhagen

Divya Victor’s Race Card is a Brechtean event score, designed to settle some scores at that. The first portion of the piece consists of instructions for the audience to use the color chart (or “work-sheet”) to match the color of the poet to the color card held by the poet by way of check mark; unmarked sheets will signal the poet’s invisibility. The colors range in list form from “Swan White, 98YY 82/022” to “Maplewood Trail, 80YR 35/383.” In hue, the chalkish “Swan White” and the more ivoried “Crisp Linen White” serve at the fairer end of the spectrum, whilst the darker values are represented by “Sweet Tea, 30YR 11/219,” a reddish ochre, “Stewart House Brown, 50YR 06/901,” more of an umber, and “Bittersweet Chocolate, 10YY 08/093,” umber with an olive base. Arranged horizontally, “Swan White” moves in Proustean fashion towards “Parchment White,” and “Bittersweet Chocolate” gently heralds “Bronzed Ivy,” and the more whimsically named “Delightful Pink.” Other bits of language suggest the participant might “Rename Project” or “Delete Project,” or to seek “advice and inspiration.” Finally, the participant is warned: “Keep in mind that, because of variations in monitors and printers, the Glidden paints shown on your computer may vary slightly from the actual paint color. To obtain an accurate sample, please visit a Glidden Color Center at a participating retailer near you.”

Læs resten

Talk on Conceptual Writing for Reverse Festival

by Steven Zultanski

Steven Zultanski in Copenhagen 2014As far as I can tell, there are basically two kinds of conceptual writing. The first is what most people refer to when they use the term: a kind of poetry in which an idea, often an idea for a procedure, is carried out to its conclusion, with minimal authorial intervention, and with a decided disinterest in familiar literary tropes or effects. Probably the most famous example of this kind of conceptual poem is Kenneth Goldsmith’s Day. This book is an appropriation of one day’s issue of the New York Times. It is very long, and, like an old newspaper, pretty uninteresting to read. Goldsmith himself likes to point this out, and argues that such books are not meant to be read, but considered, debated, and thought through.

Læs resten

Soon to follow…

IMG_0007 IMG_0006 IMG_0005 IMG_0004Just a few weeks ago, there was a big international poetry festival in Copenhagen – REVERSE 2014 – amongst many other participating poets and scholars were Steven Zultanski (US), Vanessa Place (US), Robert Fitterman (US) and Natalia Fedorova (RUS). Here’s some photos from a panel they were all on, presenting different examples on Conceptual Poetry. Each of the writes gave a small talk – these talks will soon be published at Promenaden… Stay tuned etc.

Lille udtaleskole, lektion 117

Kære venner, hypocrites lecteurs, i dag er vi nået til ordet INCITAMENT og dets udtale.

Der er to muligheder, en gængs og en gedulgt. Alleroftest vil man høre ordet udtalt med MÆNT-endelse, som fx DE-MÆNT, idet denne endelse afgiver en lys mundsmag, eller hvad vi skal kalde det, beslægtet med den momentane nydelse i og afkøling af de indre organer (herunder hjernen) ved at sige ordet MENTOL. INCITAMENTOL, en pastil. Hvem rækker dig denne venligtsindede pastil? Det vides ikke altid, men vær vis på at de sidder højere end dig. Pludselig trillede de velsitueredes pastiller ned ad bjergsiden og vi sprang omkring som får og geder for at samle dem op. Dem deroppe talte om friheden. Den var åbenbart grydeklar. Det ville sige, forstod vi, at den havde grader. Det var godt for den. Altså var man friest deroppe hvor de sad og kunne sende pastiller, denne venligt mente, men jo desværre nok alligevel i bund og grund hadske pastil, ned mod os, som sært nok på én og samme gang ifølge dem var ufrie og alt for frie og, i særdeleshed, konstitutionelt selvoptagede på samfundstilintetgørende facon. Her var ikke noget med private laster til  fælles bedste. Sådan spiller klaveret heller ikke. Klaveret er et étvejsklaver formet som det bjerg vi bebor. Vi skulle snarere aktiveres ved hjælp af deprivation. Det gør fri (pr. ortodoksi). På rette vis. Indret nu lidt retvinklet frihed for de mindrebemidlede ved at afbemidle dem yderligere og hallelujah. Deprivation har alle dage været i høj kurs længere oppe i Pastilby. Om Pastilby selv – hvilket måske ville give mening – er opstået på baggrund af deprivation vides ikke, men det er heller ikke vigtigt, fastslår pastilmagerne med panderynker.

Der findes også en anden udtale, ikke decideret udbredt og af mange opfattet som fejlagtig. Den tager sin inspiration fra risalamanden og er vel, når alt kommer til alt, temmelig republikansk og frankofil. Her lyder INCITAMENT derfor mere som ARRANGEMENT, hvilket ordet, begrebet og magtredskabet da også er et led i, altså fx et siddearrangement adskilt af et forhæng. På den øvre side (med skråningstilpassede borde og stole) sidder de genuint frie (og de naturligvis også fri for INCITAMENTER) og fejrer dette at de sidder der og er så velfortjent frie og færdig-incitamerede, og på den nedre side sidder så de uforbederlige, som man oppefra så godhedsfuldt og med en evig og stenhård tålmodighed aldrig vil opgive at forbedre, nej, i den sag holder man sig for god til at efterlade nogen urørte. Nå, men MANG-udtalerne er få og aparte, de forsøger klart nok at vække billeder af en fed og klæbrig grød, som løber ned ad bjergsiderne, en slags ondsindet vælling af minusgratiale, der pumpes ud af store kanoner på fortet længere oppe af bjerget, hvilket naturligvis er et irriterende altmodisch billede på et samfund, det må indrømmes, ligesom det må medgives, at hele forestillingen om et samfund virker antikveret og idylliserende.

Der er vi så p.t.: Mellem pastiller og vælling. En klassisk knibe.

Næste gang taler vi om ressentiment og dets udtale.

A letter from Scotland

Eleanor Livingstone is a Scottish poet, reviewer and editor who lives in Fife, Scotland. Just yesterday she was so kind as to send this letter from Scotland to Promenaden.

- MGS

Saturday 13th September 2014

To say that things here have reached fever pitch would be an understatement. You can taste excitement fizzing in the air like champagne just uncorked. A turnout of up to 88% is expected – compared with an average for general elections of around 55-60%, and less than 40% for local elections. I was at a small annual poetry festival in Callander last weekend. They banned talking about the referendum except in poems, so one poem read was the succinct:

How to Vote in the Referendum

Yes

The polls are saying it’s too close to call. The only thing on which everyone does agree is that the independence referendum has reinvigorated political engagement across Scotland, which is a polite way of saying there has been much talk, many TV debates, a lot of hot air and some shouting in front of the TV cameras and on street corners as well. A couple of punches have been thrown and a box of eggs from Tesco, a few people have unfriended each other on Facebook and cyber trolls from both sides crawl out of their own dark places to write foul – and badly punctuated – spite and malice on Twitter and every online comment strand they can find, and in a few mainstream media outlets, but otherwise it has been non-violent and kept to acceptable democratic expression. Local electoral offices had to stay open until midnight to accommodate the last minute queues of people wanting to join the electoral roll – 97% of the eligible population have now registered to vote.

Læs resten

At forklare kunsten for en voksen.

I Malmö ligger et sted, der hedder Lilith Performance Studio. Jeg har længe været nysgerrig på, hvad der sker der, og da jeg forleden var hinsidan, lagde jeg vejen forbi. Netop nu viste der sig at være en udstilling af abstrakt kunst: ”Abstraction” betitlet, tørt nok. Det særlige ved udstillingen er imidlertid ikke selve værkerne, men udvælgelsen, ophængingen og formidlingen af dem. Den brasilianske kunstner, Laura Lima, som er inviteret til at arbejde på stedet, har valgt en 11 årig dreng, Lo (ikke helt tilfældigt valg dog, da han er søn af stedets ejere), som kurator. Læs resten

Nicanor Parra fylder 100 år den 5 september

I dag står i de spanskskrivende digteres tegn, i det mindste på Promenaden. Den chilenske digter Nicanor Parra, helt sikkert en af Latinamerikas største nulevende digtere, fylder 100 år den 5 september. I den anledning bringer Promenaden to digte på dansk oversat af Niels Hav. Nicanor Parras lysende forbitrelse, hans selvironi, hans rebelske og klare udsagn ofte udført med sproglig økonomi og knivskarpe blik adskiller ham fra utrolig meget af den mere retoriske del af den moderne spansksprogede digtning fra Latinamerika til Spanien. Han var tidligt på den i det tyvende århundrede, Nicanor Parra. I 1937 debuterer han med Cancionero sin nombre, disse digte bærer præg af Lorcalæsning, samme år bliver han færdig med sit matematikstudie. Han underviser i matematik og fysik. Det er også året, hvor han første gang møder Pablo Neruda. 17 år senere I 1954 udsender han Poemas y antipoemas, som blir en milepæl og på sin vis gør ham til Pablo Nerudas antipode. Tidligere har jeg bragt et langdigt her på bloggen fra Poemas y antipoemas, nemlig “Soliloquio del individuo”/ “Individets klagesang.” . Læs resten